Ønskeøen, som er skabt af 733 børnehavebørn og arkitekt Ragnhild Melbye i forbindelse med åbning af Europæisk Kulturhovedstad 2017, har fået mulighed for at forlænge åbningsperioden med nogle dage.

Ønskeøen forlænger åbningsperiode

SILKEBORG »Ønskeøen« på Odden i Silkeborg har fået mulighed for at udvide åbningsperioden, så børnenes kunst kan ses frem til 5. februar.

Ønskeøen blev åbnet med et brag fredag den 20. januar med deltagelse af over 700 børn, og siden har øen med de fine installationer og snore med børnenes »ønskeværker« været et yndet udflugtsmål for store som små.

- På baggrund af succesen og udtalte ønsker om en forlænget udstillingsperiode, er det lykkes at udskyde byggearbejdet med madpakkehuset nogle dage, sådan at Ønskeøen dermed holder åbent til og med søndag den 5. februar, oplyser kulturkonsulent Ghita Warrer fra Silkeborg Kommune.