Nicklas Helenius er fortid i SIF til sommer. Foto: Martin Ballund

Officielt: SIF-profil skifter til OB

Michael Helligsø 

Nicklas Henius er blevet enig med OB om en tre-årig kontrakt

FODBOLD Mandag formiddag blev det officielt, at Nicklas Helenius til sommer skifter til OB, når lejemålet med SIF opgør. Helenius har skrevet under på en tre-årig aftale med fynboerne.

- Det bliver en spændende udfordring for mig, for OB er en stor klub med et stort potentiale i holdet. Truppen bliver hele tiden forstærket, og samtidig er der mange gode unge spillere i klubben, så jeg glæder mig til at være med til at forløse det store potentiale. Inden da vil jeg gøre alt for at hjælpe Silkeborg til et godt slutresultat i Alka Superliga i denne sæson, for jeg er meget taknemmelig for alt, hvad de har gjort for mig, og den måde de har givet mig mulighed for at hæve mit niveau, siger Nicklas Helenius til klubbens hjemmeside.

OB’s sportsredaktør Jesper Hansen er meget tilfreds med nyheden.

- Vi er glade for, at det er lykkes at blive enige. Nicklas Helenius er en anden type angriber, end dem vi har i truppen i forvejen, og samtidig er han på samme tid en spiller, der har prøvet en del i sin karriere, men som også har masser af tid foran sig. I denne sæson har han fået sat ny skub i sin karriere, og vi glæder os til, at han både kan bidrage med sine kvaliteter hos os, og at vi sammen med ham kan videreudvikle hans spil, så han får endnu mere ud af sit store potentiale, siger Jesper Hansen til klubbens hjemmeside.