Foto: Colourbox

Mand truede 27-årig på varmestue

SILKEBORG Politiet blev mandag klokken 12.30 tilkaldt til Kirkens Korshærs varmestue i Lille Søgade.

Her var der noget uro, fordi en 31-årig mand fra Them truede en 27-årig mand, der en gang vidnede mod ham i en retssag.

Sammenstødet begyndte uden for varmestuen. Den 31-årige mand råbte af den yngre mand og løb efter ham. Det fik den 27-årige til at søge tilflugt indenfor.

Politipatruljen fik fat i den 31-årige mand, som blev sigtet for trusler mod vidner.