Nogle silkeborgensere kender måske Wannaphon Phosri (Lam) th og Nam-Aoi Madsen (Aoi) fra ansættelse hos lokale thaimassører. Fremover vil man kunne møde dem i Wanne Thai Massage på Hostrupsgade, der netop er åbnet.

Traditionel thai-massage på Hostrupsgade

Tekst og foto: Peter Bruvik-Hansen 

To erfarne massører prøver kræfter som selvstændige med »Wanna Thai Massage«

SILKEBORG Efter henholdsvis fem og seks års ansættelse hos lokale thaimassører, har thailandskfødte Wannaphon Phosri og Nam-Aoi Madsen åbnet deres egen »butik« på Hostrupsgade.

Her tilbyder de traditionel thailandsk massage, som de begge har udøvet gennem en årrække. Wannaphon Phosri - i daglig tale kendt som Lam - er udlært i Thailand i 2001 hvor hun også tidligere har drevet forretning. De seneste seks år, har hun været ansat hos lokale massører, hvilket har givet hende mod på en tilværelse som selvstændig.

- Når kunderne kommer, kan jeg genkende nogle af de problemer, de har. Det kan være problemer med ryg, skuldre og nakke. Jeg bruger min erfaring fra tidligere, til at hjælpe dem, siger Lam og tilføjer.

- For en del år siden, faldt min fætter, der arbejdede som maler, ned fra en stige. Bagefter kunne han næsten ikke gå. Efter tre dage, hvor jeg gav ham massage, kunne han begynde at arbejde igen, siger hun.

Både hun og kollegaen Nam-Aoi Madsen, der går under navnet Aoi, glæder sig over en god start, hvor de første kunder har været forbi Wanna Thai Massage.

- Vi håber, at nogle af vores tidligere kunder, vil finde om til vores butik, og så glæder vi os selvfølgelig til at møde nye kunder, siger Lam.