Polecats spiller i foyeren til Jysk Musikteater på søndag.

Polecats i foyeren

MUSIK Lokale Polecats spiller søndag eftermiddag i foyeren til Jysk Musikteater.

Musikken er amerikansk-inspireret folk og roots-musik, og instrumenterne er akustiske guitarer, mandolin, violin, bas og trommer.

Polecats er kendt for sin smittede spilleglæde og det gode humør.

Bandet består af Robert Thompson på guitar, mandolin og sang, Jens Hansen på violin, Peter Dyhr på guitar, Lars Brinkmann på bas og Jørgen Ploug bag trommerne.