Politiet beslaglagde 47-årigs bil

SILKEBORG En politipatrulje kontrollerede mandag klokken 09.44 en 47-årig mands papirer i forbindelse med at manden kørte bil på Drewsensvej i Silkeborg.

Kontrollen afslørede at bilisten kørte bil, selv om han er frakendt førerretten.

Da manden tre gange inden for tre år er blevet snuppet i at køre bil i frakendelsestiden beslaglagde patruljen hans bil med henblik på at få den konfiskeret.