Miha Zvizej skifter til Ribe-Esbjerg i næste sæson. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Tidligere BSV-streg returnerer til den danske liga

Miha Zvizej kommer igen til Danmark, hvor han har skrevet under med en ligaklub

HÅNDBOLD Fra næste sæson spiller den 29-årige slovenske landsholdsspiller Miha Zvizej for Ribe-Esbjerg HH. Det meddeler håndboldklubben på sin hjemmeside.

Miha Zvizej har spillet 102 landskampe for Slovenien og spiller i denne sæson for franske Montpellier. Han er stregspiller og gør sig også i forsvaret med sine 193 centimeter og 100 kilo.

Miha Zvizej har tidligere spillet i Bjerringbro-Silkeborg fra 2010 til 2012.

/ritzau/