Hanne Andersen beskriver i sine malerier den danske natur på sin helt egen stemningsfyldte måde.

Forår i Kombination

KUNST Der er fernisering på forårsudstillingen i galleriet Kombination på Ryvej i Salten Skov på lørdag.

På udstillingen vises værker af billedkunstner Hanne Andersen og keramiker Gitte Wien.

Hanne Andersen , som de seneste 10 år har malet landskabsbilleder, er autodidakt og maler altrid med akryl.

Hun elsker at bevæge sig i den danske natur, som hun selv bor lige midt i ude på landet tæt ved Kerteminde, hvor der er højt til himlen og de store vidder. Det er dette smukke landskab, der giver hende inspiration.

Den anden udstiller i Kombination er Ginette Wien, der er uddannet på Kolding Kunsthåndværkerskole i 1985. Hun arbejder med udsmykning, keramiske skulpturer og collager.

Efter en studietur til Kina i 1994 har Ginette Wien næsten udelukkende arbejdet med fabeldyr i både stentøj og collage. Idéerne får hun spontant - for eksempel ved at se på børnebogstegninger, mikroorganismer eller dyr, og hun og lader sig undervejs i processen inspirere af figuren. På den måde kan hun hele tiden overraske sig selv og løber aldrig tør for idéer.

Forårsudstillingen i Kombination kan ses indtil den 1. juli.