Riverboats festivalkoordinator Steffen Juul Hansen og sekretariatsleder Line-Marie Hougaard Dencker Simonsen er blandt solisterne ved koncerten med Silkeborg Kammerorkester på søndag. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Kammerorkestret swinger

MUSIK Søndag spiller Silkeborg Kammerorkester en noget anderledes koncert end orkestrets sædvanlige klassiske program i Jysk Musikteater.

Solister ved koncerten er nemlig vokalgruppen Malm, der består af Amalie Schou, Marie Friis og Line-Marie Hougaard Dencker Simonsen, samt Steffen Juul Hansen, som spiller swingende evergreens fra jazzens guldalder.

De bakkes op af en rytmegruppe bestående af Michael Wedgwood på bas, Lars Mejdal på trommer og Hans Holm på klaver.