Provst Anders Bonde holder foredrag i Kirkecafeen.

Noget at grine af i alderdommen

SILKEBORG »Er der noget at grine af, når vi bliver gamle?«, spørger provst Anders Bonde fra Favrskov provsti, når han torsdag den 6. april holder foredrag i Kirkecafeen ved Silkeborg Kirke.

Landbokulturen er provst Anders Bondes inspirationskilde, og her er der tradition for at tillægge livserfaringen stor betydning. Han er af den opfattelse, at den ældre generation rummer en ressource af indsigt, som samfundet som helhed kunne være tjent med at drage større nytte af. Ved foredraget giver Anders Bonde et muntert indblik i det »Livets efterår« som for de fleste rummer mange spændende nuancer.

Silkeborg Kirkes kirkecafe er et åbent tilbud for alle interesserede torsdag eftermiddag og holdes i Silkeborg Kirkes Sognelokaler, Torvet 10E.