På udstillingen kan man se mange forskellige æg.

Æg udstilles i Lunden

SILKEBORG På lørdag den 8. april afholder Fjerkræklubben for Silkeborg og Omegn Danmarks eneste udstilling kun med æg. Der udstilles i alt 53 hold æg af høns, gæs, ænder og kalkuner af 18 udstillere fra alle egne af Jylland og en enkelt helt fra Langeland.

De sidste to års vinder, Alfred Kirk, Aulum, møder igen, denne gang kommer han med æg fra otte forskellige racer.

Det med udstilling af æg er en lille gren af det med at holde racefjerkræ, og at ægget er korrekt, er slet ikke uden betydning. Først vejes alle otte æg i gruppen for at kontrollere om den rigtige idealvægt er til stede , så vurderes æggenes form og ensartethed i samlingen, der slås et eller to æg ud, skallens beskaffenhed vurderes, blomme, den tykke og den tynde hvide vurderes.

Udstillingen er åben for publikum, og der er gratis adgang. Der må gerne stilles spørgsmål til dommerne mens de arbejder