15-årig truede med at brænde politistationen ned

Camilla Abildgaard Skovmose 

En 15-årig dreng gik amok, da han blev anholdt, efter han havde forsøgt at stjæle en pose med pantflasker fra en altan i Fredensgade

SILKEBORG Et forsøg på at stjæle en pose med pantflasker fra en altan i Fredensgade endte med, at en 15-årig dreng spyttede en politimand i hovedet og truede med at brænde hele politistationen ned.

Da den 15-årige ville snuppe posen med pantflasker, var lejlighedens beboer, en 21-årig mand, vaks og satte efter den 15-årige.

Politiet blev tilkaldt omkring mandag klokken 14, og den 15-årige blev anholdt og taget med på stationen.

Her gik den 15-årige amok og fremsatte flere trusler mod politiet og spyttede en politimand i hovedet.

De sociale myndigheder og drengens forældre blev tilkaldt.