Koncert med Vocal Line i Mariehøj Kirke onsdag 19. april.

Vokale stjerner i Mariehøj

MUSIK Vokalmusikkens superstjerner bliver Vocal Line kaldt.

Og onsdag 19. april er der koncert med koret i Mariehøj Kirke.

Vocal Line har optrådt side om side med Bobby McFerrin i New York, sunget med The Rolling Stones på Roskilde Festivalens Orange Scene og givet en tv-transmitteret koncert for foden af Cristo Redentor i Rio de Janeiro, der nåede ud til 180 millioner seere.

Vocal Line er et moderne a-cappella kor med 30 sangere med dirigent Jens Johansen i front.