Seneste opdatering fra City Motion.

City Motion lukker – og åbner igen

Brian Holst 

Få timer efter at det blev offentliggjort, at City Motion lukker, er det blevet meldt ud, at centret åbner igen i morgen

SILKEBORG Blot seks timer efter, at City Motion erklærede, at centret lukker, er det udsagn nu blevet ændret.

Den tidligere opdatering på centrets Facebook-side er blevet slettet og i stedet erstattet med følgende:

»City Motion åbner igen i morgen og forbliver åbent. Vi undskylder mange gange for ulejligheden.«

Dette har også affødt en del kommentarer, som afspejler, at medlemmerne er noget forvirrede over, hvad der er sket. Blandt andet fordi centret tidligere i dag på Facebook-siden skrev, at centret er »permanent lukket«.