Sidste chance for at se udstillingen »Ansigt og Identitet« på Kunstcentret Silkeborg Bad i weekenden. Foto: Martin Ballund

Om portrætkunst

KUNST »Iscenesat eller virkelighed« er titlen på et foredrag om portrætkunst med tidligere forskningschef og forfatter Steffen Heiberg torsdag 27. april på Kunstcentret Silkeborg Bad.

Steffen Heiberg, der er historiker, har siden 1976 arbejdet på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, hvor han i 2005-10 blev forskningschef.

Netop dette museum har portrætkunst som samlings- og forskningsområde. Heiberg forsker fortrinsvis i dansk historie i 1600-tallet. Han har blandt andet skrevet biografierne »Christian 4. Monarken, mennesket, myten«, »Enhjørningen Corfitz Ulfeldt« samt bogen »En ny begyndelse. Europas kulturhistorie i middelalderen«.