Peter Sørensen kan nu endeligt ånde lettet op. Der bliver ikke en landsretssag ud af voldssagen.

Anklagemyndigheden anker ikke Peter Sørensen sagen

Brian Holst 

Statsadvokaten vil ikke anke frifindelsen af SIF-manager Peter Sørensen i voldssagen mod hans ekshustru

SILKEBORG Frifindelse af Peter Sørensen i en meget omtalt voldssag står ved magt.

Det oplyser anklagemyndigheden til Midtjyllands Avis. Begrundelsen lyder, at statsadvokaten ikke vurderer, at resultatet vil blive anderledes i en landsretssag.

Derfor er voldssagen mod Peter Sørensen definitivt lukket.