Peter Krøjgaard holder foredrag om hukommelsen.

Foredrag om hukommelsen

SILKEBORG »Hvad er det første, du kan huske? lyder spørgsmålet forud for professor, ph.d. Peter Krøjgaards foredrag i Senioruniversitet i Silkeborg i morgen, onsdag den 26. april om eftermiddagen i Jysk Musikteater.

Som svar på spørgsmålet vil voksne typisk henvise til en begivenhed, der fandt sted, da de var tre-fire år gamle. Det påfaldende fraværd af konkrete erindringer fra de første leveår blev allerede noteret af Freud, der gav fænomenet betegnelsen »barndomsamnesi«.

Trods mange års forskning fremstår barndomsamnesi stadig som et paradoks. For hvis den tidligste udvikling er af afgørende vigtighed for os, som flere udviklingspsykologer har hævdet, hvorfor kan vi så typisk ikke huske konkrete begivenheder fra denne periode?