Max Wolff underholder på Admiralen fredag eftermiddag.

Ulven kommer på Admiralen

MUSIK Max Wolff optræder fredag eftermiddag på Admiralen med en blanding af egne originale numre og fortolkninger af blues, folk, delta og country.

Med en akustisk guitar og et rustent sliderør spiller han, som den slags blev spillet for 40-50 år siden på barer og kaffehuse, der hvor musikken oprindeligt kommer fra. Musikken er inspireret af folk som Ry Cooder, Hans Thessink, Muddy Waters, Robert Johnson og Johnny Cash.