Bondekone og forfatter til Gjern

GJERN Gjern Erhvervsklub står bag et foredrag i Gjern med bondekone og forfatter Marianne Jørgensen fra Salling. Det foregår torsdag den 4. maj i Gjern Kultur- og Idrætscenter.

Marianne Jørgensen er blandt andet kendt fra Landsbladet, fra TV2 Midt Vest og for sine bøger. I sit foredrag fortæller hun om, hvordan det er leve i en landsby. Om hvilke overvejelser, man gør sig, når man lever i »Udkants- danmark«, og det gør hun på en både humoristisk og indsigtsfuld måde.

Oprindelig er Marianne Jørgensen uddannet lærer, men i 2002, med tre børn, sagde hun sit faste job op. Hun var begyndt at holde foredrag og skrive.

For 12 år siden sendte Marianne Jørgensen en fortælling ind og deltog i landbrugets kulturfonds novellekonkurrence. Hun vandt og startede herefter et forfatterskab, der foruden fortællinger, omfatter et par moderne romaner og en historisk roman, der skildrer grevens fejde i 1500-tallet set fra Nordøstsalling, hvor hun i dag bor med bondemanden, Henry, på hans fædrene gård.