Discountkrig tager livet af Kiwi-kæden

Søren Nielsen 

SILKEBORG/THEM Discountkæden Kiwi lukker i Danmark, oplyser Dagrofa.

Kiwi har 103 butikker i hele landet. 30 af butikkerne laves om til Spar eller Meny, mens resten lukkes.

I Silkeborg-området har vi to Kiwi-forretninger. Dels på Lupinvej i Alderslyst og Silkeborgvej i Them.

Desuden er der en Kiwi-butik i Hammel og Bjerringbro.

Omkring 1600 ansatte fyres som følge af butikslukninger, mens 800 ansatte fra Kiwis butikker kan fortsætte i Dagrofas andre butikker.

Lukningen og den følgende nedlægning af arbejdspladser har været en svær beslutning, siger Per Thau, koncernchef i Dagrofa.

- Men vi må bare erkende, at det ikke er lykkedes for os at få rigtigt fodfæste på et discountmarked, som er præget af hård konkurrence og manglende indtjening, siger han i pressemeddelelsen.

- Som koncern har Dagrofa naturligvis et ønske om at blive profitabel. Med dagens beslutning om at fokusere på vores kernekompetencer forventer vi, at det kommer til at ske senest i 2019.

Discountkæden Kiwi blev lanceret i Danmark i 2008