Lokale Falck-reddere har nedlagt arbejdet
Bjarne GregersenFalck i Silkeborg og Kjellerup er ramt af strejke
SILKEBORG/KJELLERUP Falck-redderne i Silkeborg og Kjellerup nedlagde fredag morgen arbejdet i protest mod den overenskomst, som er indgået mellem 3F og Falck.
Kommunikationsdirektøren hos Falck, Morten Jeppesen, fortæller, at det er i hele Region Midt samt på Sjælland undtagen i København, at redderne har nedlagt arbejdet.
- Der er tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, og vi forventer, at redderne hurtigst muligt genoptager arbejdet, siger Morten Jeppesen.
I første omgang er det abonnementskørsel og anden ikke akut kørsel, der er ramt af arbejdsnedlæggelsen.
»Kørsel 1 og 2« er derimod ikke ramt, hvilket vil sige akut ambulancekørsel samt lægebestilt kørsel.
Uroen har ulmet blandt landets Falck-reddere lige siden det stod klart, at det blev et samlet ja til den nye fællesoverenskomst.
Redderne er blandt andet utilfredse med de nye regler for døgnvagter og rådighedsvagter, og siden mandag morgen har redderne flere steder i landet holdt faglige møder med midlertidige arbejdsnedlæggelser.
Inden avisens deadline er det ikke lykkedes at få en kommentar fra de strejkende eller fra 3F.
Ugens mest læste historier
Det sker
-
Kirkehøjskole i Medborgerhuset
Mariehøj Kirke 20. Feb 2019
kl. 10-12.15 -
Højskoletime v/Jens Bisgaard
Hørup Kirkecenter 20. Feb 2019
kl. 14.30-15.30 -
Foredrag ved Lise Søelund
Marienlund 21. Feb 2019
kl. 10.15-11.15 -
SUKKER - den største trussel mod vores sundhed?
Lunden 21. Feb 2019
kl. 19 -
Winding High - Ungdomsmusical
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus 21. Feb 2019
kl. 19 - Se hele kalenderen