Connecticut offensive lineman Andreas Knappe (53) during the second half of an NCAA college football game at Pratt & Whitney Stadium at Rentschler Field against Villanova, Thursday, Sept. 3, 2015, in East Hartford, Conn. UConn won 20-15. (AP Photo/Jessica Hill)

Sådan vurderer bookmakere Knappes chancer

Søren Nielsen 

SILKEBORG/USA Andreas Knappe fra Silkeborg skrev lørdag som den første dansker siden Morten Andersen kontrakt med et NFL-hold.

Bookmakeren NordicBet giver Knappe 26 procent chance for at være en del af den trup, der starter sæsonen.

Andreas Knappe var ikke blandt de navne, der i weekenden blev råbt op på scenen i Philadelphia til den årlige NFL Draft. Til gengæld skulle der kun gå ganske få timer efter begivenhedens afslutning, før danskeren kunne annoncere, at han har skrevet under på en kontrakt med Super Bowl-finalisterne fra Atlanta Falcons.

Nu begynder udskilningsløbet så for alvor. I løbet af sommeren skal NFL-trupperne trimmes fra bruttotruppen på 90 spillere til de 53 spillere, klubberne må have på kontrakt, når sæsonen starter. Hos NordicBet giver man Knappe 26 procent chance for at klare »cuttet«, som det hedder i NFL-lingo. Det svarer til et odds på 3,5.

- Som undrafted free agent skal du virkelig imponere for at få en plads i den 53 mand store trup, der starter sæsonen. Derfor er du også meget sårbar overfor skader eller formdyk. Til gengæld taler det for Andreas Knappes chancer, at Falcons virker meget entusiastiske omkring ham. De har vist interesse for ham gennem længere tid og var efter sigende tæt på at drafte ham, siger NordicBets pressechef Thomas Holm i en pressemeddelelse.

NFL-sæsonen indledes natten til fredag 8. september dansk tid. Atlanta Falcons spiller sin første kamp søndag 10. september på udebane mod Chicago Bears.