Tyve knuste butiksrude i Silkeborg

SILKEBORG Natten til tirsdag var der klokken 03.33 indbrud i forretningen Thaysen og Christensen på Søndergade i Silkeborg.

To unge mænd blev set under indbruddet. De knuste en butiksrude, og larmen fik flere vidner til at reagere.

Mændene ødelagde også flere glasmontrer og stak af med smykker.

De to gerningsmænd var begge klædt i sort tøj. De kørte på en mørk scooter, som holdt i tomgang under indbruddet.

Scooteren havde en gul forlygte og manglede nummerpladen, oplyser politiet i Silkeborg.