Silkeborgbandet The Sexican er ved at forberede sig på sin afskedsturné.

Afskedssalut på Rampelys

Christian Kloch Larsen 

Silkeborgbandet The Sexican indleder sin afskedsturné i Silkeborg lørdag aften

MUSIK Silkeborgbandet The Sexican slipper galskaben løs for sidste gang i Silkeborg lørdag aften ved en koncert på Rampelys, som er del af bandets afskedsturné. Efter efter 11 år »in action« er The Sexican nået til vejs ende efter en musikalsk rejse, der blandt andet har indløst billetter til legendarisk spillesteder og store festivalener i Europa og Mexico.

The Sexican tonede frem for første gang ved Hede Rytmer i 2006 i et telt ved siden af den store scene i Indelukket.

Teltet var ved at flække på tværs af begejstring over den vilde, musikalske galskab og de politiske tekster i et sprogligt miks af spansk, fransk og engelsk.

En stil, som var været Silkeborg-bandets varemærke lige siden.

Musikken er en global blanding af klezmer, balkan-rock og vilde mellemamerikanske rytmer. Tilsat skæve lyde og stemninger.

- The Sexican kan lyde både som en Tarrantino-film og en gangster-noirfilm fra 1930´erne, som forsanger Mike Hecci en gang har beskrevet stilen i et interview i Midtjyllands Avis.

For et par år siden udgav bandet albummet, »Conscription«, som var Sexican-album nummer to efter til det meget anmelderroste »The Summoning«, der opnåede nomineret til Bedste World Album ved Danish Music Award.

The Sexican er dog aldrig for alvor brudt igennem mainstream-lydmuren herhjemme og dermed nået ud til den store brede, danske befolkning. Dertil er musikken og stilen lidt for fremmedartet.

Men som worldrockband har The Sexican gjort sig internationalt bemærket med sin unikke stil med musikalsk galskab og tekster med budskab.

Nu er det så sidste chance for at få en energiopladning med de gale sexicanere i Silkeborg - og derfor lyder denne uges anbefaling fra kulturredaktionen:

Gå ikke slip af The Sexican på Rampelys lørdag aften.