Poul Duedahl fortæller tirsdag aften om forbryderens ansigt på Silkeborg Bad.

Forbryderens ansigt

KUNST Har forbryderen et særligt ansigt? Dette spørgsmål stiller historielektor Poul Duedahl ved et foredrag på Kunstcentret Silkeborg Bad, som tager udgangspunkt i den aktuelle udstilling »Face - Ansigt og identitet«. Siden 1850 har fotografiet været et centralt led i politiets efterforskningsarbejde. Forbryderbillederne giver et sjældent glimt af den kriminelle underverden i en tid, hvor det ellers var forbeholdt velhavere at lade sig fotografere. Fotografierne er repræsentanter for den første praktiske anvendelse af fotokameraet i Danmark og de udgør samtidig et forvarsel om nutidens identifikations- og overvågningssamfund.

Poul Duedahl har blandt andet skrevet bøgerne »Ondskabens øjne«, »Forbrydelsens ansigt« og »Nattens gerninger«.