Politiet anholdt to mænd i dag. Foto: Rigspolitiet

Rumænere anholdt efter flere tricktyverier

To mænd snuppet ved Voel

VOEL To rumænere er i dag blevet anholdt og sigtet for flere tricktyverier begået i området omkring Sorring og Voel. Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen, til tvmidtvest.dk.

- Vi fik en anmeldelse, og så rykkede vi ud og fik standset dem i deres bil, fortæller han.

Tricktyverierne er af den klassiske slags, hvor tyvene betaler med en tusindkroneseddel, hvorefter de skifter mening og beder om at lade handlen gå retur og ender i forvirringen med at komme fra butikken med mere end de oprindelige 1000 kroner.

Der skete to lignende tricktyverier i Skive fredag, og politiet undersøger nu om der er en sammenhæng mellem sagerne. De to mænd skal fremstillet i et grundlovsforhør søndag formiddag, oplyste vagthavende lørdag aften.