60-årig mand havde ulovlige knive

SILKEBORG Politiet standsede tirsdag aften klokken 21.25 en 60-årig silkeborgensisk mand, der gik i Vestergade ved Toldbodgade.

Manden medbragte to køkkenknive på 15 og 30 centimeter og da han ikke i tilstrækkelig grad kunne redegøre for, hvorfor han gik med køkkenknive på gaden, blev han sigtet for overtrædelse af knivloven.