Bilist overtrådte en stribe paragraffer

SILKEBORG Der var alt andet end orden i papirerne, da en 22-årig mand fra Stenderup i nat klokken 02 havde en lille snak med politiet.

Manden blev stoppet, da han kørte i bil på Borgergade, og det viste sig, at han kørte bil, selv om han var frakendt førerretten.

Bilisten blev ved en narkotest afsløret med hash i blodet. Bilen var ikke indregistreret og derfor ikke forsikret.

Manden blev anholdt og taget med for at give en blodprøve. Der venter ham flere bøder for den ulovlige bilkørsel.