Silkeborg IF sikrede endnu en sæson i Superligaen med en sejr på Aalborg Portland Park. Foto: Rene Schutze/Ritzau Foto

Flere SIF-spillere på rundens hold

Det er ikke gået ubemærket hen, at SIF sikrede en ny sæson i landets bedste række

FODBOLD 32. spillerunde i Superligaen blev et højdepunkt for Silkeborg IF, der sikrede overlevelsen i landets bedste række via den første udesejr i Aalborg siden 2009.

Succesoplevelsen kan også aflæses på rundens hold, som Superligaen offentliggjorde tirsdag. Her er matchvinder Robert Skov at finde på kanten, mens Tobias Salquist er blevet udvalgt i det centrale forsvar.

Holdet domineres af FC Midtjylland, Lyngby og AGF. Klubberne har tre spillere med blandt de bedste 11.

Tipsbladets bud på rundens hold er ligeledes domineret af FC Midtjylland og Lyngby, der begge har tre spillere med, men der er også fundet plads til to SIF-spillere.

Her er der genvalg til Robert Skov, mens Dennis Flinta har fundet vej til midterforsvaret.