Lurrie Bell besøger for første gang Silkeborg med sit Chicago Blues Band.

Blueslegenden Lurrie Bell

En af Chicago-bluesens levende legender kommer til byen, når Lurrie Bell fredag aften kan opleves i Kedelhuset.

Han er stort navn på den internationale bluesscene, og nu kommer han til Silkeborg for første gang med sit Chicago Blues Band.

Lurrie Bell, som voksede op blandt bluesikoner som Muddy Waters, Howlin’ Wolf, og Willie Dixon, har et væld af priser og nomineringer med i bagagen til Silkeborg.

Han har aldrig lydt bedre og med den seneste udgivelse har han cementeret sig som en af de største nulevende bluesmænd.

Sidste år blev han nomineret til den amerikanske Blues Music Award i hele fem kategorier.