Der er altid mange spændende ting på Liberiamarked i Gjern. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Liberiamarked på lørdag i Gjern

GJERN På lørdag den 13. maj gælder det årets Liberia-marked i Gjern.

Det foregår igen i år på parkeringspladsen over for Spar. Traditionen tro er der masser af muligheder for at købe planter til krukker, have og drivhus. Der er masser af krydderurter, tomatplanter og stauder, og som sædvanlig er der mange nye og spændende sorter i urtepotterne.

Herudover er der også mulighed for at gøre et godt fund blandt de ting, der er til salg på loppemarkedet. Alle indtægter fra markedet går til forældreløse eller udsatte børn i Liberia. Via støtten fra Gjern får de mulighed for at gå i skole og dermed få sig en uddannelse og en fremtid, hvor de kan forsørge sig selv. Aids og senest udbruddet af ebola har skabt et stort behov for hjælp.