Ikateq, Østgrønland. Under anden verdenskrig lå her en amerikansk base. Nu er der rester af hangarer, gamle lastvogne og 200.000 tomme olietønder. Det hele er rustent, men i det arktiske klima vil det vare århundrede inden det er forsvundet. Med mindre nogen rydder op.

Peter Birks billeder

Tidligere stadsbibliotekar Peter Birk udgiver ny kunstfotobog

FOTOKUNST »Sådan set«.

Det er titlen på en kunstbog af Silkeborgs tidligere stadsbibliotekar og i høj grad nuværende fotograf, Peter Birk.

Og »Sådan set« er - sådan set - en meget rammende titel til bogen, for der er ikke tale om dokumentariske fotografier, men billeder, sådan som Peter Birk ser dem.

Hele paletten i billedredigeringsværktøjet Photoshop har været i brug på en stor del af de omkring 100 kunstfotos i bogen for at fremhæve stemninger og sætte forskellige motiver og scener sammen. Som for eksempel et billede af en ko på Samsø, som står ved en svensk sø for foden af et islandsk bjerg.

I bogen er der fotografier af naturen, landskaberne og ansigterne fra Peter Birks mange rejser til fjerne egne af verden.

Blandet med motiver her fra området - for eksempel forestillinger fra Silkeborg Dukketeaterfestival, hvor Peter Birk leverede billederne til fotobogen »Moments of Wonder«, der udkom i 2010.

Peter Birk deltager aktivt i flere kunstudstillinger. Har blandt andet udstillet på Museum Jorn sammen med Silkaden, som lige nu også er aktuel med en udstilling i Galleri A på Silkeborg Gymnasium.

Bogen »Sådan set« bliver onsdag præsenteret på Peter Birks tidligere arbejdsplads, Silkeborg Bibliotek, billederne også udstilles på storskærm.