Thomas Korsgaards roman er skrevet med både følsomhed og mørk humor, og beskriver den afstumpethed og afmagt, der opstår, når kærligheden forsvinder i en familie.

Ung forfatter holder foredrag i Lemming

LEMMING Onsdag den 17. maj inviterer Borgerforeningen, Menighedsrådet, Landsbyliv og Værkeriet sammen til foredragsaften i Lemming Forsamlingshus med den 22-årige forfatter Thomas Korsgaard. Han debuterede i februar med den meget roste roman »Hvis der skulle komme et menneske forbi«.

I romanen, der er kraftigt inspireret af Thomas Korsgaards egen barndom, følger man en trist opvækst. Drengen Tue bor i et kærlighedsløst, fattigt og utrygt hjem langt ude på landet - lidt uden for Skive. Faderen er ved at gå fallit og må låne penge af sin succesfulde storebror. Moderen bruger dagene på at kæderyge foran computeren, mens hun spiller internetkasino. Børneflokken er - ligesom faderens mange hunde, som løber vildt om på gårdspladsen - overladt til sig selv