Foto: Colourbox

Vælg den økonomiske plan A

VOEL Få råd og tip til at skabe overblik, overskud og frihed i forhold til bilkøb, opsparing, huskøb og låneomlægning.

Sådan lyder opfordringen fra Plan A, som i morgen, tirsdag den 16. maj, inviterer til møde i sfo’en på Voel Skole.

Her kommer Torben Kristensen, der er uvildig økonomisk rådgiver i Bo Finans, og giver gode råd under overskriften »Mulighederne ligger i detaljerne! Om at vælge den økonomiske plan A«.

Plan A i Voel er en gruppe af privatpersoner, som ønsker at fremme fællesskab, åbenhed og kommunikation blandt andet gennem foredrag.

Alle er velkomne til foredraget.