- Jeg har altid bestræbt mig på at skabe en tilværelse, hvor arbedje og fritid kunne forenes. nu tager jeg chancen, siger Helle Leisggard, der har åbnet livstilsbutikken »Fine Fund« på Jordkærvej.

Helles fine fund

Tekst og foto: Peter Bruvik-Hansen 

Helle Leisggard har åbnet livsstilsbutikken »Fine Fund« på Jordkærvej, hvor hun blandt andet sælger loppefund, smykker og brugskunst

SILKEBORG I mange år var hun som medarbejder og fast ansigt i Silkeborg Turistbureau og Turisme Silkeborg med til at markedsføre og sælge oplevelser og seværdigheder i og omkring Silkeborg, og det er blandt andet erfaringer herfra, Helle Leisgaard nu vil kombinere med sin nye livsstilbutik »Fine Fund«, som hun har etableret i privaten på Jordkærvej mellem Hvinningdal og Øster Bording.

- Jeg har en gammel drøm om at kombinere mit tidligere proffesionelle liv med markedsføring, turisme og events med mine fritidsinteresser. Jeg har altid tilstræbt mig en tilværelse, hvor arbejde og fritid falder sammen, og planen er, at jeg på sigt kan komme til at leve af det, siger Helle Leisggard.

Hendes nyetablerede livsstilsbutik er indrettet i en 60 kvadratmeter stor sidebygning i tilknytning til privaten.

- Butikken er en ting, men jeg vil gerne dele min viden om foto og malerier med andre. Jeg kan eksempelvis se en ide i at lave forskellige workshop. Eller leje lokalet ud til andre, der gerne vil holde et arrangement. Fine Fund skal være et levende sted, hvor vi kan inspirere hinanden. Vi har så mange muligheder for at lære af hinanden, siger Helle Leisgaard.

Fine Fund har åbent onsdag, torsdag og fredag eftermiddag samt weekend og helligdage.