Vennerne holder pinsefrokost

SORRING Der bliver dækket op til fest tirsdag den 30. maj, når Sorringhus` Venner inviterer til pinsefrokost i forsamlingshuset.

I forsamlingshuset, der nu hedder Sorring Borger- og Kulturhus, bliver der budt på traditionelle retter som sild med diverse tilbehør, tarteletter med kylling og varm leverpostej. Og der er naturligvis lagkage til kaffen.

Pinsefrokosten er det sidste arrangement i forsamlingshuset, da det er håbet, at Sorringhus snart kan tages i brug. Det er blandt andet planen, at sankthans skal fejres på Sorringhus.