DMI målte masser af lynnedslag i går. Foto: dmi.dk

Over 3600 lynnedslag: Brandfolk måtte på arbejde flere steder på samme vej

Aftenens lynnedslag sendte byens brandfolk på langfart til Torsbækvej ved Sdr. Felding, hvor fire huse blev ramt

MIDTJYLLAND At det lynede i aftes er lidt at en underdrivelse.

DMI talte det op til 3609 lyn i Danmark i går. Rigtig mange af dem ramte i Midt- og Vestjylland.

Værst var det tilsyneladende gået ud over Torsbækvej, en lille vej syd for Sdr. Felding ved Herning. Her ramte lynnedslag fire huse og to af dem gik i brand, så brandfolkene her fra Brand & Redning Midtvest måtte drage sydpå og være med til at slukke brandene.

Ingen personer kom til skade, men et husstag blev hårdt ramt. I de to andre huse på vejen gik det kun ud over elskabene.