Der er fotofestival på Aqua i weekenden.

Fotofestival på Aqua

FOTOKUNST På Aqua i Silkeborg kan man i den kommende weekend se og deltage i en international naturfotofestival med foredrag, fotoudstillinger, fotoworkshops og fotokonkurrencer.

Det sker i samarbejde med foreningen Fotofestival og i anledning af Aarhus 2017-projektet Face.

Blandt foredragsholderne er en række prisbelønnede fotografer som tyske Sandra Bartocha, italienske Bruno D’Amicis, Cindy Jeannon fra Frankrig og spanske José B. Ruiz. Samtidig vil der også være et stærkt hold af danske fotografer, formidlere og udstillere.

I forbindelse med fotofestivalen udstiller Bakkedal sit reklameunivers med smukke naturbilleder fra Thy.