Foto: Jens Anker Tvedebrink

Markedsdag på Skovgaard

THEM På lørdag den 10. juni inviterer Skovgaard på Horsbjergvej mellem Them og Gjessø til markedsdag på gården.

Der er lagt op til en hyggelig dag for hele familien med forskellige aktiviteter for børn og mulighed for at komme tæt på gårdens dyr.

Blandt andet kan man komme på traktortur ud i marken.

På gårdspladsen ved gårdbutikken vil der være musik og mulighed for at købe mad tilberedt af kød fra Skovgaards frilandsgrise. Der vil desuden blive budt på gratis smagsprøver fra gårdbutikkens leverandører.