Foto: Colourbox

Mænd røg i totterne på hinanden på Skoletorvet

8-10 mænd var natten til fredag ifølge vidner i slagsmål med hinanden

silkeborg Politiet blev 04.27 natten til fredag kaldt til Skoletorvet. Her var 8-10 mænd af anden etnisk herkomst oppe at slås, fortalte vidner.

Da patruljerne nåede frem var der ro på stedet. I Bios Gård fik politiet fat i fem mænd, som kunne have haft andel i balladen.

De var alle mellem 21 og 31 år. Tre var fra Silkeborg og to fra Aarhus.

Politiet noterede deres navne, og så kom der ikke mere ud af den sag.