Bremen er en by, der kan bryste sig af såvel nutidige som fortidige seværdigheder.

Biler – klima og sightseeing i Bremen

Spændende tredagstur til den smukke tyske by, Bremen, 17.-19. september. Besøg i det inspirerende klimahus og på Mercedes-fabrikken.

Med Giba Travel som teknisk arrangør besøger Læserklubben i sensommeren storbyen og Tysklands mindste selvstændige delstat, Bremen. Byen med den glorværdige historie er en smule overset, da den faktisk har en del at byde på for den besøgende.

Deltagerne på denne tur oplever foruden Bremens gamle bykerne også den forholdsvis nye og spændende attraktion, Klimahuset. Også en rundvisning samt et kig bag kulisserne på Mercedes-fabrikken er på programmet. Så er du interesseret i at se, hvordan man producerer en af verdens bedste biler, så må denne tur være noget for dig.

Stop i »Lille Amsterdam«
Søndag 17. september er der busafgang fra Midtjylland om morgenen. Morgenkaffe og rundstykker serveres et sted undervejs.

Ved frokosttid når vi den gamle hyggelige kanalby Friedrichstadt, hvor der bliver tid til frokost og til at kigge sig lidt om på egen hånd blandt de specielle gavltakkede huse i hollandsk stil. De mange kanaler gør, at man også kalder byen for »Lille Amsterdam«.

Friedrichstadt blev grundlagt i 1621 af en hollænder, som måtte flygte fra Holland på grund af sin tro. Han savnede sit land så meget, at han forsøgte at skabe en kopi af Amsterdam, komplet med arkitektur, kanaler og stemning.

Fra Friedrichstadt kører vi mod Bremen og til vores hotel, Tryp Hotel, der ligger i udkanten af byen, men med rigtig gode forbindelse ind til centrum. Bussen kører til centrum til fælles middag på en lokal restaurant.

Oplevelse for alle sanser
Mandag efter morgenmaden besøger vi den forholdsvis nye attraktion, Das Klimahaus i Bremerhaven. Den futuriske bygning er et meget spændende sted at besøge, og her finder vi fire forskellige udstillingsområder - »Rejse«, »Elementer«, »Perspektiver« og »Chancer«.

På rundturen kan vi på egen krop opleve, hvor forskelligt klimaet er i verden. Man går gennem otte klimazoner på sin rejse og informationstavler samt film - optaget på lokaliteterne, fremmer forståelsen.

Her er ingen løftede pegefingre i retning af forsyndelser over for klimaet, men ideén er naturligvis at få os til at tænke over, hvad vi kan gøre for at passe på det.

Hvordan laver man biler?
Eftermiddagen vil være ret spændende for beundrere af Mercedes-Benz og nok også andre bilentusiaster. Vi kommer bag kulisserne i en topmoderne bilfabrik, hvor forskellige modeller, så som SL-, SLK-, CLK- eller C Klasse bliver fabrikeret. Det bliver yderst interessant at se, hvorledes man arbejder på en moderne bilfabrik og se tilblivelsen af disse stolte biler ved hjælp af en blanding af robotter og dygtige medarbejdere.

Tirsdag tager vi på en guidet rundtur i Bremen til fods. Vi ser blandt andet det 600 år gamle rådhus med den fem meter høje Roland-statue, Petri Domkirken opført 1042 - 1522 og bygget af sten fra den gamle bymur. Også det historiske centrum omkring Schnoor-bydelen er med de krogede, snævre gader og omkring 100 gavlhuse fra 1400-1500 tallet fyldt med liv fra kunsthåndværkere, restauranter og butikker.

Tidligere var byen kendt for sin import af kaffe og havde op mod hundrede kafferisterier. Mest kendt er nok Kaffee Hag, hvor det tidligere domicil i dag rummer et spændende museum.

Efter en frokost i byen på egen hånd, kører vi tilbage til Danmark og Midtjylland.

Prisen for denne tredages tur er for avisens abonnenter 2495 kroner per person i dobbeltværelse. Ikke-abonnenter betaler tilsvarende 2595 kroner. Eneværelsestillæg på 350 kroner.

Prisen inkluderer:

Kørsel i moderne og røgfri bus

Dansk rejseleder

Morgenkaffe og rundstykker i bussen

To overnatninger med morgenmad

En middag

En frokost

Besøg på Mercedesfabrikken

Besøg i klimahuset

Rundtur i Bremen

Bestemt plads i bussen kan reserveres for 100 kroner.

Tilmelding til læserklubben i Silkeborg på laeserklub@mja.dk eller på telefon 87 22 84 69