Cykler stjålet fra garager i Voel

VOEL Sent søndag eller natten til mandag var der indbrud i to garager på Gormsvej i Voel.

Fra det ene sted stjal tyvene en orange Trek cykel til en værdi af 10.000 kroner.

Fra det andet forsvandt gerningsmændene med to cykler. Det drejer sig om en sølv-grøn »Cube 29R Stereo« og en sort og gul »Canondale 29 MF Carbon«.

Af uvisse årsager efterlod tyvene en cykel i en hæk.