Indbrudstyv underborede vindue

SILKEBORG I sidste uge var der indbrud i en villa på Asger Jorns Vej i Silkeborg.

Tyven brød ind ved at underbore et vindue. Efter at have boret et hul kunne gerningsmanden stikke noget tyndt værktøj gennem hullet og med det lukke vinduet op indefra.

Tyven forsvandt med penge, en Georg Jensen-sølvbroche i kæde og en anden sølvkæde med en sten i.

I weekenden var der også indbrud i et hus på Grøndalsvej. Gerningsmanden brød terrassedøren op. Det er ikke oplyst, hvad der blev stjålet.