Det store banner vakte opsigt og glæde. Foto: Martin Ballund

Her er historien om det store TILLYKKE-banner

Søren Nielsen 

SILKEBORG Erhvervsjournalist på Midtjyllands Avis, Jakob Schmidt, er idémanden bag det store TILLYKKE-banner, som pryder facaden af Midtjyllands Avis.

Han har selv en søn, som i år bliver student. Og derfor har snakken om studenterlivet naturligvis fyldt en del i hjemmet.

Jakob Schmidt og de øvrige medarbejdere på avisen havde sidste år fornøjelsen af at nyde studenternes traditionsrige dans om Drewsen, der som bekendt er »udstationeret« foran avis-bygningen på Papirfabrikken.

Kombinationen af de to ting gav Jakob Schmidt ideen til at få designet det kæmpestore banner, som en række sponsorer har været med til at give et bidrag til.

- Det er rigtig dejligt, at de adspurgte samarbejdepartnere var med på ideen. Det er tænkt som et festligt bidrag, siger Jakob Schmidt.

Bidragsyderne er vist på banneret.