Foto: Jakob Stigsen Andersen

Scooter brød i brand under kørslen

SILKEBORG En ung mand måtte torsdag aften sande, at hans elskede scooter var gået helt til.

Ved 19-tiden kørte han på scooteren, da han opdagede, at det brændte ved motoren. Ud for Lysbrohøjen 3 måtte han stille sin scooter. Den var overtændt, da brandvæsenet nåede frem og den udbrændte. Den unge mand kom ikke noget til, oplyser indsatsleder Anders Dahl Jensen.