Mikkel Fønsskov fra Aftenshowet sender i aften udsendelse om Brian Lykke fra Havnen i Silkeborg.

Aftenshowet sender live fra Silkeborg i aften

Katrine Friis Pedersen 

Tirsdag aften sender DR’s Aftenshowet udsendelse om komikeren Brian Lykke fra Havnen i Silkeborg

SILKEBORG I aften er Aftenshowets Mikkel Fønsskov vært fra Havnen i Silkeborg, hvor omdrejningspunktet er komikeren Brian Lykke, der kommer fra Silkeborg.

- Vi kom til Silkeborg sent i går aftes, så vi kunne besøge flere steder i Silkeborg, som Brian Lykke holder af, siger Mikkel Fønsskov.

Det er blandt andet blevet til et besøg på Himmelbjerget, Havnen, Indelukket, og så har holdet været på gågaden i Silkeborg for at lave en voxpop om den kendte komiker.

- Vi besøgte også Mohammed Al Mallah, som har Picasso og Classique, og som sagde et par ord om Brian Lykke, siger Mikkel Fønsskov.

Der har også været tid til et besøg hos Silkeborg IF, som Brian Lykke nærer store følelser for. Han har sågar gemt et billede fra da Silkeborg IF blev danmarksmestre tilbage i 1994, hvor han selv er på billedet sammen med flere jublende SIF-fans.

Og i aften venter der sig en overraskelse for Brian Lykke.

Besøget i Silkeborg er en del af en seks ugers sommerserie, hvor Aftenshowet besøger forskellige byer i Danmark med en kendt i fokus en gang i ugen.