Brandfolk vægttestede et kunstværk i kunstcentrets park.

Brandfolk på kunstmission

Kenneth Husum 

Brandfolk på usædvanlig kunstopgave på Silkeborg Bad

SILKEBORG Det så dramatisk ud, da brandvæsnet tirsdag rykkede ud til KunstCentret Silkeborg Bad, men der var hverken røg eller ild.

Brandfolkene var der for at udføre en lidt speciel test.

De medbragte 1000 liter vand, som de fyldte i en stor tank. Den skal bruges til at styrke-teste den vogn, hvorpå en kæmpe »sten« på 4 meter i diameter sommeren igennem skal rulle ned gennem parken ved KunstCentret, som en del af værket »Sisyfos«, skriver Kunstcentret Silkeborg Bad på facebook.

Efter endt hjælp kørte brandfolkene af sted igen – med fuld udrykning, til glæde for børnene fra den nærliggende børnehave, der var meget imponeret af den store røde brandbil.