To biler stødte sammen i Holmstol

HOLMSTOL To biler stødte onsdag klokken 17 sammen i krydset Herredsvejen/Hammelvej i Holmstol ved Gjern. En 30-årig mand fra Sorring kørte ad herredsvejen mod syd og overholdt ikke sin ubetingede vigepligt ved Hammelvej. Her kom en 73-årig mand fra Aulum kørende, og han kunne ikke undgå en påkørsel af den anden bil.

Vognene fik mindre materielle skader, og de to mænd slap med knubs, oplyser politiet i Silkeborg.