To mænd kørte uden kørekort og forsikring

SILKEBORG Politiet standsede onsdag kl. 15.45 en 48-årig mandlig bilist på Ansvej ved Nørreskov bakke. Manden havde hverken kørekort eller den lovpligtige forsikring på bilen.

Natten til torsdag kl. 00.50 var den gal igen. Denne gang var det en 36-årig mand på knallert, der ikke havde erhvervet sig kørekort, der blev standset på Sølystvej i Silkeborg. Derudover manglede knallerten både forsikring og en nummerplade bag på.