microphone in studio on a blur background

Kardinaler jazzer på Torvet i Silkeborg

SILKEBORG Lørdag middag er der jazz på Torvet med Cardinal Jazz Band.

Bandet har hentet inspiration fra jazzen i USA, som den blev spillet i perioden fra 1920’erne og to årtier frem.

Kardinalerne har været på besøg i New York, New Orleans og Los Angeles og hentet inspiration til fortolkning af »The Great American Songbook«. En række af orkestrets musikere har været med i jazzmusikken siden »Tagskæggets« dage i 1970’erne i Aarhus. Blandt andre pianisten Gert Jacobsen, der har skabt sig en karriere som fortolker af New Orleansjazz og swingmusik.